Introduktion til Storylab

 

StoryLab har været et tilbud fra Viborg Bibliotekerne til Viborg Kommunes skoler, som en del af skolernes danskundervisning for elever i 7. og 8. klasse, og opfylder et behov i skolereformen omkring innovation, kreativitet, samarbejde på tværs af institutioner og ”Den åbne skole”.

StoryLab har tilbudt skoleeleverne multimodal læring, idet eleverne inspireres til at skabe nye fortællinger og deres eget personlige udtryk gennem kreative, ikke-skriftlige fortælleværksteder. Elevernes personlige udtryk skabes multimodalt gennem brug af billeder, litteratur, lyd, film, materialer, værktøj og ny teknologi. Multimodal kompetence er en disciplin, der i dag primært opøves i fritiden, men kan med fordel drages ind i skolens formelle rammer.


StoryLab udfylder således et behov i danskundervisningen på baggrund af elevernes mediebrug og skolereformen. Desuden bidrager projektet med en ny og aktuel rolle til biblioteket og bibliotekaren, hvor det kan udgøre et tredje læringsrum, mellem skole og fritid. 19 inviterede skoleklasser i Viborg Kommune har deltaget i projektforløbet, der har bestået af en indledende dag på skolen samt arbejde i klassen i de tre mellemliggende uger, efterfulgt af tre dage på biblioteket.

Storylab projektgruppen bestod af: Animationspædagog Ditte Lundsgaard Nielsen, installations og videokunstner Troels Lindebjerg, Line Annesen, dansklærer på Friskolen, Viborg, Line Buur Skovgaard, it-didaktiker, Viborg Bibliotekerne samt Marlene Lønholdt, børnebibliotekar og projektleder.

Projektet har været 2-årigt og har som tilknyttet følgeforsker professor Lisa Gjedde fra Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Projektet er støttet af Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker ved Kulturstyrelsen

 

                                                          VIA Center for Undervisningsmidler

slks_logo_rgb               viborg-bibliotekern_transparent                via-logo
animation-workshop-logo                         153684_aau_logo_rgb_uk     4803820_orig